MISS SUNSHINE

☀️ MISS SUNSHINE SØGER SIT FOREVER-HJEM💛

Vi oplever pt. stor interesse og vi anbefaler i ser vores andre katte som også søger gode hjem🥰

Må vi præsentere Miss Sunshine – en helt fantastisk lille missepige, der nu er klar til at finde sin helt egen familie🥰
Miss Sunshine er en utrolig tillidsfuld, kærlig og social kat, som virkelig har meget at byde på. Hun er sød, tålmodig og opsøgende og elsker at være omkring mennesker. Hun er på mange måder en nem lille pige, der tager det meste med ophøjet ro og trives med både børn, voksne og andre katte❤️
Hun vurderes til at være omkring 1 år gammel og er en lille fin missepige, som måske har lidt British Shorthair i sig med sit særlige udseende😻
Hendes historie begyndte desværre et trist sted. Hun blev fundet på en kirkegård, hvor ingen ville kendes ved hende💔 Men nu skal fortiden lægges bag hende, og vi håber sådan, at der findes en kærlig familie, som vil give hende den tryghed, omsorg og kærlighed, hun fortjener resten af livet.

🏡 Hvilket hjem søger Miss Sunshine?
Hun trives rigtig fint som indekat, men med de rette omgivelser og sikre rammer vil hun også kunne trives med adgang til udeliv. Det vigtigste er, at hun får et kærligt og trygt hjem, hvor hun bliver værdsat som det lille guld, hun er☀️

Inden adoption får Miss Sunshine den fulde dyrlægepakke, som inkluderer:
🐾 Neutralisering
🐾 Øremærkning
🐾 Chip
🐾 Vaccination
🐾 FIV/FeLV-test
🐾 Oprettelse i Dansk Katteregister
🐾 Sundhedstjek

💛 Miss Sunshine er klar til at sprede solskin i sit nye hjem. Måske er det netop dig, der kan give hende den lykkelige slutning, hun fortjener?